Hvem danser seniordans?
Alle voksne mænd og kvinder er velkomne til seniordans. Her kan alle være med, og der er ingen aldersgrænser. Det er hverken en fordel eller en ulempe at have danset før, for alle starter så at sige fra "nul" - alle traditionelle danse er nemlig tilpasset til vores måde at danse på. og desuden vil du stifte bekendtskaber med nye, spændende danse, som du KUN møder i Dansk Senior Dans! Uanset din alder og dit kondital kan vi love dig både sved på panden og et smil på læben!
Er du gangbesværet eller kørestolsbruger, så læs mere her.
